Om fagene

Foruden de gængse tilbyder Skolen Bifrost følgende fag:

  • Etik (blanding af filosofi, religion, historie, KoSo) fra 0.-3. klasse
  • Filosofi fra 4. – 8. Klasse
  • Engelsk og matematik på niveauinddelte hold fra 0. Klasse
  • Tysk fra 2. Klasse
  • Kunst og Musik obligatorisk til og med 7. klasse, valgfag fra 8. Klasse
  • KoSo i 5., 7. og 8. klasse. Metoder fra KoSo på alle klassetrin og med alle lærere. KoSo er en forkortelse for Kommunikation og Socialkompetencer. Man bevæger sig fortrinsvis på metaplanet, således at ingen kommer til at føle sig personligt udstillet, men stadig kan gøre sig nogle erfaringer med at forstå andre menneskers motiver og perspektiver. Det er både et fag og en metode, der består af såvel teori som praksis. Nogle af de helt centrale sætninger i KoSo er: ”Jeg ser mig se os” og ”Vi er refleksion”, og man stifter bekendtskab med teorier udviklet af f.eks. Charles Shultz Von Thun, Stephen Karpman, Raoul Schindler, Marshall Rosenberg og mange andre.
  • Underlig undervisning, når økonomien tillader det: Foredrag, ekskursioner, projekter for en enkelt klasse eller en enkelt elev. (At undervise er at vise undere)

Der vil være stor variation i de enkelte fag: F.eks. kommer musikfaget til at indeholde både teori og praksis, musikhistorie, nodelære, sang, samspil, dans. (Alle børn vil bl.a. lære at danse Les Lanciers og Line dance).

Fordybelsesuger/temauger arrangeres i løbet af året på tværs af klasserne, så alle børn lærer hinanden at kende.

Facebook