SFO-medhjælper med stærke relationskompetencer

>> Stillingen er besat <<

I Roskilde er vi en gruppe ildsjæle, der er ved at starte Skolen Bifrost. Skolen er målrettet højt begavede børn, og pædagogik og undervisning er i høj grad præget af de kommende elevers særlige styrker og udfordringer. Vi tror på et solidt trivselsarbejde, hvor faget Kommunikation og Sociale kompetencer vil være helt centralt og gennemgående i alle aspekter af skoledagen. Vi ønsker at stimulere børnenes nysgerrighed, og udvikle den. De skal have lov til at undre sig, undersøge, udforske, teste, fejle og forstå, så de lærer mere om sig selv, om andre og om resten af verden.

Dine forudsætninger

Vigtigst af alt er at du brænder for at gøre en forskel for højt begavede børn, som oftest er ekstremt nysgerrige, intense, sensitive og konkret tænkende. Din baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du er klar til at arbejde med dine pædagogiske værktøjer og er åben overfor nye vinkler på den pædagogiske tilgang.

Dernæst lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for at arbejde med højt begavede børn
  • har solide sociale kompetencer og kan støtte børnene i denne udvikling
  • er relationelt stærk og har en veludviklet humoristisk sans
  • formår at være både rummelig og tydelig i din rammesætning
  • har en positiv og anerkendende tilgang til såvel børn, forældre som kolleger
  • er fleksibel og forstår, at opstarten af en ny skole særligt i starten kræver en ekstra indsats

Vi tilbyder til gengæld en unik mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi motiveres af at udfolde højt begavede børns fulde potentiale. Du bliver en del af et solidt fagligt miljø, hvor du vil arbejde sammen med nogle af de mest kompetente fagfolk inden for undervisning af højt begavede børn.

Stillingen er som udgangspunkt deltid, men timetallet kan tilpasses efter aftale.

Stillingen refererer til skolelederen. Løn, ferie mv. følger overenskomst.

Vi indkalder løbende til samtaler. Stillingen forventer vi at besætte fra 1. august. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så kontakt Helle B. Neiiendam tlf.: 46 36 70 70 for yderligere information. CV og ansøgning skal sendes til kontakt@skolenbifrost.dk

Facebook