Struktur

Bifrost er en skole for højt begavede børn. Vi tilbyder høj faglighed, og vi differentierer ovenfra.

Skolen starter med 0.-7. klasse og vil efter to år have børn fra 0.- 9. klasse. Vi tilbyder desuden en miniforskole for børn på 4-5 år, der er sultne efter læring, men endnu ikke er klar til en fuld skoledag. Børnene skal være renlige og selv kunne gå på toilet. Læs mere under Miniforskole.

Da en del elever kommer langvejs fra, starter skoledagen kl. 8.30. Skoledagen slutter senest kl. 15.50. For de yngste elever slutter dagen tidligere.

Efter skoledagen kan de mindre elever gå i SFO, mens der er fritidscafé for de større elever. Læs mere under SFO og fritidscafé.

Klassekvotienten er på max. 22 elever. Vi har samlæsning på flere klassetrin for at sikre et godt flow i undervisningen, og underviser på den måde klasser sammen indtil, der er mindst 15 børn på et klassetrin eller 23 børn på to klassetrin.

Nogle fag foregår niveauinddelt på tværs af årgange for at sikre, at alle elever udfordres. Læs mere under Om fagene.

Facebook